Solid flytter i Bruun’s Galleri
Tøjbutikken Solid i Bruun’s Galleri flytter i denne uge over på den anden side af gangen til et nyistandsat butikslokale.
- Vi flytter ind i en butik, der er fuldstændig opdateret i forhold til, hvordan en tøjbutik skal se ud og være indrettet i år 2016. Den er tilpasset vores koncept og målrettet vores kollektion, så vi glæder os meget til at byde kunderne velkommen i den nye butik, fortæller Carsten R. Jensen, der er retail manager i Solid Denmark.
De nye lokaler ligger som over for Solids gamle butik i Bruun's Galleri, og Carsten R. Jensen kalder byttet for ganske fornuftigt.
– I vores tidligere butik flytter konceptet Normal ind, og det kommer helt sikkert til at generere rigtig mange besøgende på gangen, det er en kæmpe fordel for os med den langt større kundegennemstrømning, siger Carsten R. Jensen.